Peter Andersen har siden 1. november 2018 været ansat som medhjælper i E/F Wessels Have og nu er det er vist på sin plads med en mere formel introduktion.
Peter vil bidrage til de daglige opgaver i foreningen og i forbindelse med opgaverne i gårdhaven i G/L Wessels Minde. Peter er indtil videre engageret 10 timer om ugen. Herudover vil Peter agere afløser for vicevært Filip Berger i perioder med ferie, sygdom og andet fravær.
Peter kommer med lang erfaring som erhvervsdrivende, vicevært mv. Herudover har Peter allerede bevist at han er ferm i haven og har styr på alt det grønne. På vegne af ejerforeningen er bestyrelsen taknemmelig for at Peter har takket ja til at bidrage til foreningens og gårdlavets drift og ønsker Peter rigtigt hjerteligt velkommen.
Kontakt til Peter kan ske gennem vicevært Filip Berger.
På bestyrelsens vegne
Rasmus S. Eriksen