Wessels Have

Lejlighederne

Wessels Have er etableret i en vinkelformation. Der er i alt 12 opgange med 8 lejligheder i hver, dog 7 i Helsingborggade 1. Den største del af lejlighederne er på 3 værelser med et tinglyst boligareal på ca. 85 m2 + en dejlig altan på ca. 11 m2. Detaljer om lejlighederne og bygningen er beskrevet i dette dokument.

Indretning

 

Det skal være et rart sted at bo

Det er vores fælles ønske at Ejerforeningen Wessels Have er et rart sted at bo, hvor vi tager hensyn til hinanden. Husordenen gælder for medlemmerne af Ejerforeningen Wessels Have i medlemmernes husstand samt de personer, som medlemmerne giver adgang til ejendommen (herunder gæster, håndværkere mv.).

Husorden
Rules-of-Conduct

 

Faciliteter

Bygningen indeholder en række faciliteter som beboerne og deres gæster kan benytte. I kælderen – under lejlighederne i Helsingborggade – findes et moderne vaskeri med 4 vaskemaskiner og 2 tørretumblere samt centrifuge og strygerulle. Ved siden af vaskeriet er der et veludstyret motionsrum samt et moderne solarium. I samme del af kælderen er der 2 store festlokaler med fuldt udstyret køkken, toiletter og alt hvad der skal til for at holde en hyggelig familiefest. Lokalerne lejes efter aftale med den af bestyrelsen udpegede lokalebestyrer.

I kælderen i hjørnet mellem Helsingborggade og Kildevældsgade er der barnevogns- og cykel-parkering. Derudover findes der i kælderen et opmagasineringsrum  til hver lejlighed.

 

Haven

Haven er vidunderlig på alle årstider og der bliver lagt mange kræfter i at holde græsplæne, bede, træer, buske og blomster i form. Tagterassen over parkeringskælderen er et kapitel for sig selv. Her findes de to solopvarmede pools, én til børnene og én til de voksne. Derudover er der to overdækkede pergolaer med borde og stole i fineste kvalitet. Der er en stor grill som frit kan benyttes. Ved siden af den store pool findes en pavillon med sauna. Den er sat i stand fra a til z i løbet af vinteren 2003/2004. Modsat findes endnu en pavillon, hvor hynder, parasoller og lignende kan opmagasineres når de ikke er i brug. Lige udenfor poolområdet blev der i 2003 anlagt en petanquebane. Under tagterrassen er der parkering, hvor pladser kan lejes gennem henvendelse til vores varmemester.

 

Etablering af Wessels Have

Uddrag af artikel af Landskabsarkitekt: Charlotte Skibsted
I karréen begrænset af gaderne Kildevældsgade, Vennemindevej, Helsingborggade og Landskrona-gade ligger en stor byhave, som er opstået efter sanering af de tidligere baghuse i slutningen af 1980’erne. Haven er på ca. 10.000 m2, altså en lille hektar, størrelsesmæssigt som ridebanen på Christiansborg.

 

Havens træer og planter

Stammehække af lindetræer og klatrende blåregn er havens grønne ramme, i form og udtryk et kontrastmotiv for den mere fritvoksende plantning i lunden og i havens øvrige enkeltområder.

Buede takshække omkring de private terrasser ud for stueetagens boliger er tænkt som grønne formklippede skulpturer mellem de bløde pilekrat. Andre halvprivate opholdsarealer er afskærmet med lave træhegn under æble- eller paradisæbletræer.

Maleren Harald Giersings landskabsbilleder har været en anden inspirationskilde for valg af farver for brugen af lys og skygge i havens komposition. I Giersings billeder er der en begrænset skala af grønne toner, og med enkelte stærke farver opnås den fineste skildring af lyset over landskabets former. Og behandlingen af løvet i træernes kroner og af hele det landskabelige rum udviser en rytmisk helhed og ro.

Havens gennemgående farvetema er: om foråret violet, blåt, hvidt og rosa, sommeren er overvejende grøn og i efteråret gentages forårets farvesætning, men nu med det gyldne, orangegule efterårsløv som baggrund.

Om haven (3MB)
Oprindelig salgsbrochure (2MB)

 

Inspiration fra Paris

Et af forbillederne for udformningen af Wessels Have har været Place des Vosges i Paris, der trods sin royale oprindelse i dag er plads – eller byhave – for et boligområde midt i byen. Pladsen, der har omtrent samme størrelse som Wessels Have, er omgivet af bygninger med helt ensartet arkitektonisk udtryk. Det store byrum er stramt og enkelt komponeret, og pladsens ro og værdighed er opnået med ganske få virkemidler: Rækker af træer langs pladsens yderkant, indenfor et åbent areal til leg og promenade, i pladsens midte hestekastanier med bænke under.

I Wessels Have samler lindetræer rummet på de tre sider, mens den fjerde side udgøres af en kirsebærlund omkring taghaven.

Ved at bevare stueetagen i et af baghusene blev der mulighed for afdækning af parkering, og samtidig kunne der anlægges en have oven på parkeringshusets tag.

Et af forbillederne for udformningen af Wessels Have har været Place des Vosges i Paris