Gode råd

Til nuværende og kommende ejere

På denne side giver vores vicevært gode råd til nuværende og kommende ejere af lejligheder i Wessels Have.

Vicevært og bestyrer af festlokalerne

Kontortid:
Torsdage 11.30 - 12.00
E-mail:

Mobil: +45 42 94 73 66
Telefon: +45 39 20 05 86

Navneskilt & vaskebrik

  • Når du køber en lejlighed i Wessels Have, skal der laves navneskilte til dørtelefonen og til væggen udenfor din lejlighed. Du skal henvende dig til os – gerne med et print af den tekst du ønsker (efter- og evt. fornavn) Prisen for skiltet opkræves via administrator.
  • Til vaskeriet anvendes et chipkort. Forbruget betales via den månedlige opkrævning du modtager fra administrator. Mistede chipkort kan lukkes og erstattes ved henvendelse til viceværten.

Affald/Waste

Gode råd

  • Væggene i Wessels Have er meget hårde og almindelige boremaskiner kan ikke bore i dem. Derfor har vi en kraftig boremaskine du kan låne ved at henvende dig i kontortiden.
  • Når du arbejder i din lejlighed er det vigtigt du overholder reglerne for hvornår man må bore. Du finder reglerne under dokumenter / husorden.
  • Hvis du går i ombygningstanker, kan vi henvise til andre beboere, der allerede har gennemført forskellige ombygningsløsninger, ligesom vi gerne giver gode råd.
  • Markiser er populære på 3. sal. De skal jævnfør en generalforsamlingsbeslutning være grå og hvis stribede (grå/ hvid blok) Hos fx. Viking Markiser hedder koden 315170, den er også kendt under RC 7562. Kanten foran skal være lige, dvs. uden tunger. Fastgørelsen skal være i muren og IKKE i tagspærene, da de ikke kan holde til belastningen.

Gulve & kælder

  • De fine mahognigulve i lejlighederne kræver den rigtige pleje for at forblive flotte. Anbefalede sæbe og plejeolie til gulvene kan købes hos Vennemindevejs Farvehandel, Vennemindevej, 38 2100 København Ø, Tlf. 40 53 60 26.
  • Alle genstande der placeres i kælderarealet og på trappearealerne bliver sendt til stor skrald som afhentes én gang om ugen. Derfor beder vi om jeres hjælp til at holde fællesarealerne frie og ryddelige.

Kontortid & Sauna

  • Vi har kontortid torsdag fra 11.30 -12.00, hvor vi kan kontaktes ved fremmøde. Alternativt kan der træffes en aftale med opkald til viceværten mellem kl. 07:00-14:00.
  • For at benytte sauna’en skal der købes poletter. Dem sælger vi i kontortiden. Alternativt kan du lægge beløbet i en konvolut i postkassen i Helsingborggade 1 (porten), vi vil så sørge for at aflevere poletterne i din postkasse den følgende dag. Husk navn og adresse. Prisen er kr. 20,- pr. stk.

Tekniske installationer

  • Hovedstopventiler for vand og varme i de enkelte lejligheder findes i væggen mellem køkken og badeværelse. I lejligheder med det oprindelige køkken kan hanerne findes bag køleskabet
  • I flere lejligheder har der været problemer med afløbet fra køkkenvasken. Der kan “hoppe” af. En snor bundet til vasken kan afhjælpe dette og holde afløbet på plads.
  • I flere lejligheder har der været problemer med vand der trænger ned fra badeværelserne fra etagen ovenover. Dette skyldes at afløbet ikke er renset under vasken samt at fugen mellem væg og gulv ikke længere er tæt. Begge dele bør undersøges med jævne mellemrum.
  • Der forefindes et fællesantenneanlæg tilsluttet YouSee, og man betaler automatisk for grundpakken via den månedslige opkrævning af fællesudgifter. Tilvalg af yderligere tjenester kan ske hos YouSee.
  • Ønsker du en ADSL internetforbindelse i din lejlighed, kan vi oplyse at hovedstikket sidder i værelset nærmest trappen mod henholdsvis Helsingborggade og Kildevældsgade.
  • Har du problemer med at dine lysstofrør på badeværelset ofte skal skiftes, så skyldes det er de gamle elektroniske armaturer er for hårde ved lysrørerne under start. Løsningen er bestille en elektriker til at udskifte armaturerne, en udgift på ca. 5.000,- kr.