Wessels Minde

Om Gårdlauget Wessels Minde

G/L Wessels Minde er navnet på det gårdlaug der bestyrer gårdhaven i karréen omkranset af:

  • Helsingborggade
  • Landskronagade
  • Vennemindevej
  • Kildevældsgade på det ydre Østerbro i København

Karréen omfatter følgende matrikler:

  • Nr.1912 UK; Erhvervsejendom, og deltager således ikke i vedligehold og drift af gårdhaven
  • Nr.3408 UK; A/B Bryggervangen, Landskronagade 72 og Vennemindevej 60
  • Nr.3409 UK; Udlejningsejendom, Vennemindevej 62-68
  • Nr.3411 UK; Udlejningsejendom, Vennemindevej 70
  • Nr.3412 UK; A/B Kildeminde, Vennemindevej 72 og Kildevældsgade 85
  • Nr.5931 UK; E/F Wessels Have, Helsingborggade 1-13 og Kildevældsgade 79-83

 

Gårdehaven for alle karréens beboere

Gårdhaven blev etableret i forbindelse med rydningen af de tidligere bygninger i gården og opførelsen af E/F Wessels Have. På foranledning af ”Grønne Gårde”, som hører under Københavns Kommunes Bygge- og Teknikforvaltning, blev samtlige beboelsesejendomme i karréen inddraget, således at gårdhaven kunne fremstå som et åbent og indbydende friområde for beboerne. Gårdhaven er således til fri afbenyttelse for alle karréens beboere, dog med skyldig hensyntagen til de til enhver tid gældende ordensregler.

 

Gårdhavens etablering

Gårdhaven blev etableret i forbindelse med rydningen af de tidligere bygninger i gården og opførelsen af E/F Wessels Have. På foranledning af ”Grønne Gårde”, som hører under Københavns Kommunes Bygge- og Teknikforvaltning, blev samtlige beboelsesejendomme i karréen inddraget, således at gårdhaven kunne fremstå som et åbent og indbydende friområde for beboerne.

Gårdhaven er således til fri afbenyttelse for alle karréens beboere, dog med skyldig hensyntagen til de til enhver tid gældende ordensregler. Selve G/L Wessels Minde blev stiftet på et fælles møde den 31. marts 1990, med start den efterfølgende dag, den 1. april 1990. Som den største beboerforening i G/L Wessels Minde blev E/F Wessels Have pålagt at administrere og vedligeholde gårdhaven, på vegne af alle karréens ejendomme. I praksis betyder det at E/F Wessels Haves administrator står for administrationen og vicevært og havemand står for vedligeholdet.

 

Driften af gårdhaven

De økonomiske omkostninger ved driften af gårdhaven dækkes af de enkelte ejendomme, i forhold til deres størrelse, og deraf beregnede fordelingstal. Større beslutninger forelægges den årlige generalforsamling, hvor karréens beboelsesejendommes stemmeandel er bestemt af det beregnede fordelingstal.

Etablering af taghave

I forbindelse med E/F Wessels Haves opførelse blev der etableret en taghave over parkeringskælderen. Denne indgår ikke i G/L Wessels Minde og formelt set har kun E/F Wessels Haves beboere adgang hertil. I forbindelse med etableringen af en petanque-bane på et ubenyttet areal vest for pool-området, besluttede bestyrelserne for E/F Wessels Have og G/L Wessels Minde dog at denne skulle være for alle karréens beboere.

Prydhave

Gårdhaven blev oprindelig anlagt som prydhave, hvilket en overvejende del af beboerne omkring gårdhaven til stadighed udtrykker ønske om at den fortsat skal være. I forvaltningen af dette mandat er G/L Wessels Mindes bestyrelse dog ikke blind for at brugerne af gårdhaven spænder over flere generationer og fritidsinteresser. Vicevært og havemand gør et stort arbejde for at gårdhaven i det daglige fremstår pæn og ryddelig, men også de enkelte beboere i alle ejendommene omkring gårdhaven har et ansvar i den forbindelse.

Gårdhaven – et behageligt sted for alle

Bestyrelsen i WH gør, inden for sit mandat, sit for at skabe de fysiske rammer nødvendige for at gårdhaven skal være et behageligt sted at opholde sig, både for unge og ældre. De enkelte beboere anmodes endvidere om at bidrage til de sociale rammer, idet disse afhænger af at alle bidrager og kan ikke opretholdes af bestyrelserne i WM & WH alene.

Gårdlauget Wessels Minde omkranses af karéen Helsingborggade, Landskronagade, Vennemindevej og Kildevældsgade (ydre Østerbro)