Normalt laves der ikke tilstandsrapporter på ejerlejligheder. Det skyldes, at det i praksis ville indebære, at man skulle lave en tilstandsrapport for hele ejendommen (inkl. alle ejerlejlighederne i ejendommen). Og det ville blive alt for dyrt.
Derfor vælger de fleste sælgere af en ejerlejlighed at undlade at lave tilstandsrapport. Dermed kan der heller ikke gives tilbud på en ejerskifteforsikring, da forsikringsselskaberne ikke vil tegne en sådan forsikring uden en tilstandsrapport.
Teknisk set betyder det, at sælger opretholder et ansvar for fejl og mangler i 10 år. Men det er ofte svært i praksis at få gennemført et krav for fejl og mangler efterfølgende.
Læs den seneste rapport her: Tilstandsrapport 2014