Bestyrelsen er blevet kontaktet af Gefion gruppen der agter at opkøbe ejendommen beliggende Landskronagade 64-70 (Nr.1912 UK) med henblik på etablering af en ny ejeforening.
Specifikt ønsker Gefion gruppen at ejendommen Nr.1912 UK, når denne er konverteret til beboelse og der er etableret lejligheder i bygningen, kan indlemmes i G/L Wessels Minde på lige fod med de øvrige foreninger omkring gården. Bestyrelsen har søgt juridisk assistance hos København Kommune’s gårdkontor, som kan bekræfte at ejendommen allerede er medlem af G/L Wessels Minde, men hidtidigt ikke har bidraget økonomisk til opretholdelse af gården, grundet status som erhvervsejendom.
Såfremt ejendommen Nr.1912 UK ændre status til beboelsesejendom, vil ejendommen gennem en ekstraordinært generalforsamling i G/L Wessels Minde blive indlemmet på lige fod med de øvrige ejendomme, og således også bidrage økonomisk efter fordelingstal.
Spørgsmål kan rettes til Jacob Ryom fra Bestyrelsen i Wessels Have.
På bestyrelsens vegne
/Rasmus Eriksen