Efter retsmødet i Københavns byret den 28. september 2017, er der afsagt dom i sagen den 26. oktober 2017. I store træk giver dommen HP Parkering ApS medhold i deres påstand om at E/F Wessels Have er ansvarlig for og forpligtet til at vedligeholde den udvendige del af garagebygningen.
Selve udskriften af dombogen kan læses her
Foreningens advokat skriver:
“Jeg har modtaget rettens dom, som jeg i øjeblikket gennemgår nærmere.
E/F Wessels Have er på baggrund af vedtægternes ordlyd blevet dømt til at anerkende udvendig vedligeholdelse af garagebygningen i det omfang og med den definition, som modparten har angivet i sin påstand.
Det er ikke en særlig juridisk dom, men mere end dom afsagt på baggrund af rimeligshedsbetragtninger. Er det rimeligt, at E / F Wessels Have benytter taget på garagebygningen uden at bidrage til vedligeholdelse af denne? Det har dommeren med denne afgørelse givet udtryk for at hun ikke mener det er.”
Der er aftalt et møde mellem formand og næstformanden af bestyrelsen i E/F Wessels Have og foreningens advokat torsdag den 2. november 2017, med henblik på en nærmere afklaring af domsafsigelse, herunder betydningen for ejerforeningen.
På bestyrelsens vegne
Rasmus S. Eriksen